Vegansk Boller i karry

2019-02-08

Ved første øjekast er man ikke i tvivl, denne ret har været en del af barndommen ligeså længe man kan huske tilbage, eller har den? Denne boller i karry er nemlig lavet helt uden kød, selvom man godt kan blive lidt i tvivl når man ser den. 


Boller i karry er en gammel klassiker, på det danske middagsbord. Retten kan dateres helt tilbage til år 1935, hvor retten har været eksotisk grundet sin krydrede karry blanding. I dag finder vi nok ikke retten særlig eksotisk, men nærmere som et ikon på barndommens utallige madklassikere.

Retten har ikke haft nogen særlige ændringer i de snart 90 år den har eksisteret, men dette laver vi nu om på. Jeg har her ført klassikeren ind i vores nuværende tidsalder og fået hjælp fra det fantastiske produkt; Naturli' Hakket. Kender du ikke produktet endnu, så er denne ret bestemt ikke tosset at starte ud med og viser blot lidt af det du kan bruge deres produkt til


Ingredienser:

Ca. 4 portioner.

Bollerne:

- 1 Bakke Naturli' Hakket. (Kan købes i Netto)

- 1 Stk. Løg.

- 2 Spsk. Finvalsede havregryn.

- 2 Spsk. Hvedemel.

- 1 Tsk. Salt.

- 1/2 Tsk. Almindelig karry. (Ikke karry madras)

- Sort peber.

- 1 dl. Plantemælk (Sojamælk, rismælk eller anden plantemælk du foretrækker)

- Plantemargarine eller plantesmør til stegning.


Karrysovsen:

- 1 Stk. Æble.

- 1 Stk. Løg.

- 9 dl. Plantemælk (Sojamælk, rismælk eller anden plantemælk du foretrækker)

- 1 Tsk. Salt.

- 1/4 Tsk. Peber.

- 2 Tsk. Karry. (Hvis du er mere til en mild Karrysovs, så kom lidt mindre i.)

- 1 Spsk. Æbleeddike eller eventuelt lagereddike.



Fremgangsmåde for bollerne:

  1. Hak løget fint.
  2. Ældt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse, enten med en ske eller med hænderne i en skål.
  3. Form dejen med hænderne til små kugler på størrelse med en 2 krone og steg bollerne på en middelvarm pande med en god klat plantemargarine på, til de er flotte gyldne på alle sider. (Lav dem fine runde, så er det nemmere at vende dem rundt på panden.)
  4. Når bollerne er færdige, stilles de til side med låg eller sølvpapir på, så de holder varmen. 

Fremgangsmåde for karrysovsen:

  1. Kog risene efter anvisningen, der står på posen.
  2. Imens risene koger, hakker du løget fint og skælder og river æblet.
  3. Kom olien i en gryde og svits det hakkede løg, til de er gyldne
  4. Kom det skrællede og rævede æble ned i gryden og vend det rundt sammen.
  5. Bland melet og plantemælken i en skål og kom blandingen ned i gryden til løget og æblet. Rør godt rundt og pas på det ikke brænder på.
  6. Bland karry, salt, peber og æbleeddiken i, og varm sovsen op.
  7. Når sovsen koger, skruer du ned og lader den boble i 10 minutter.
  8. Kom bollerne ned i sovsen og kog i et par minutter. Retten er nu klar til servering.