Kraftig Thaisuppe med nudler

2020-02-22

Nem og lækker Thaisuppe med nudler, sammensat med inspiration fra det skandinaviske køkken.

Suppen er lækker som forret, men kan bestemt også spises som hovedret. Pynt eventuelt med lidt fintskåret forårsløg. 

- Opskriften er til 2 personer hvis det er til hovedret. / 4 Personer hvis det er til forret. 


— Ingredienser —

3 Porrer
1 Kartoffel (ca. 120 gr.)
12 gr. Frisk ingefær
2 Spsk. Raps-/solsikke-olie til stegning
2 Spsk. Soyasauce
2 Grønsags-bouillonterninger
1 Liter vand
1/2 Tsk. Salt - Peber efter smag
Veganske nudler (Kan købes i Netto)

- Fremgangsmåde -

  1. Vask og skær toppen og bunden af de 3 porrer, skær dem derefter ud i ca 3-5 mm. tykke skiver.
  2. Skyl og skræl kartoflen, skær den derefter ud i små tern på ca. 1 x 1 cm. 
  3. Skræl 12 gram ingefær og hak den meget fint. 
  4. Steg porrer, kartoffel og ingefær i en tykbundet gryde, med 2 spsk. Raps- eller solsikke-olie. Steg det på fuldt blus i ca. 4-5 minutter, til det har taget lidt farve. 
  5. Tilsæt 1 liter vand, 2 spsk. Soyasauce, 2 grøntsags-bouillonterninger, samt 1/2 tsk. Salt og peber efter din smag. 
  6. Lad det hele koge i 30 minutter, på middel varme, under låg. Rør rundt i gryden en gang imellem, så det ikke brænder på. 
  7. Kog nudler efter anvisningen på pakken. 

Server mens suppen er varm. - Suppen kan sagtens laves dagen forinden og genopvarmes inden servering.


Annonce

- Hvad synes du om opskriften? -