Groft Landbrød Med Kerner

2020-03-12

Saftigt groft landbrød med solsikke- og græskar-kerner, der smager fantastisk med et godt lag plantesmør eller med en lækker syltetøj. 

Brødet tager ca. 75 minutter at lave, inkl. hævning og bagning og er propfyldt med både fuldkorn og fibre.  

- Ingredienser -

Til 1 brød - ca. 75 minutter

230 gram fuldkornsmel
100 gram rugmel
150 gram hvedemel
50 gram græskarkerner
50 gram solsikkekerner
30 gram gær
1 tsk. Sukker
0,5 tsk. Salt
2 Spsk. Solsikke- eller Raps-olie
3 dl. Lunkent vand

- Fremgangsmåde -

  1. Bland 3 dl. lunkent vand, 2 spsk. solsikke- eller raps-olie, 0,5 tsk. salt, 1 tsk. sukker og 30 gram gær i en skål eller røremaskine. Sørg for at det hele er opløst i vandet. 
  2. Bland 230 gram fuldkornsmel, 100 gram rugmel, 150 gram hvedemel, 50 gram græskarkerner og 50 gram solsikkekerner op i skålen og bland det hele sammen. 
  3. Ælt dejen godt sammen med hænderne eller i en røremaskine. Dejen skal være lidt klistret. 
  4. Læg dejen ned i en brødform med bagepapir i og drys lidt græskarkerner på toppen. Stil til hævning under et viskestykke i 45 minutter.
  5. Tænd ovnen på 225 grader på alm. ovn. 
  6. Når dejen har hævet, bages den i 15 minutter midt i ovnen. 
  7. Efter bagning tages brødet ud af formen og stilles til afkøling på en bagerist, så den er hævet op fra bordet. 


Brødet skal være helt koldt, inden det kan pakkes i en pose. Kan holde sig i ca. 3-4 dage ved stuetemperatur.