Citron muffins med chokoladestykker

2020-03-22

Saftige lækre citron muffins med chokoladestykker. Opskriften er dejlig nem, så selv de mindste kan få lov til at hjælpe i køkkenet og så tager de kun 35 minutter at lave i alt. 

Citronens syre og den mørke chokolade harmonerer utroligt godt sammen, og skaber en dejlig frisk muffin, som man bare kan blive ved med at spise. 

- Ingredienser -

Til 12 muffins - ca. 35 minutter

270 gram hvedemel
150 gram sukker
4 tsk. Vaniljesukker
2 tsk. Bagepulver
20 gram solsikke- eller raps-olie
2,5 dl. Plantemælk (Alle varianter kan bruges)
Saften fra en halv citron
Revet citronskal fra en 1/4 økologisk citron
100 gram mørk chokolade

- Fremgangsmåde -

  1. Tænd ovnen på 180 grader, på alm. ovn. 
  2. Bland 270 gram hvedemel, 150 gram sukker, 4 tsk. vaniljesukker og 2 tsk. bagepulver i en skål. 
  3. Hak 100 gram mørk chokolade i ønskede størrelser og hæld det ned i skålen. 
  4. Riv skallen fra en kvart økologisk citron (kun det yderste lag, der må ikke komme det hvide med) Hæld det ligeledes ned i skålen. 
  5. Pres saften fra en halv citron ned i skålen og tilsæt 2,5 dl. plantemælk og 20 gram solsikke- eller raps-olie. 
  6. Bland det hele sammen med en ske og hæld dejen ned i 12 muffinsforme. Brug gerne en muffinspande (Bradepande med huller til muffinsforme), hvis du har sådan en. 
  7. Lad dejen i formene hvile i 10 minutter, inden de kommer ind i ovnen. 
  8. Bag muffinsene i 17 minutter, eller til de er let gyldne på toppen. Lad den herefter køle af. 

Opbevares i en luftet beholder når muffinsene er helt afkølet, i op til 3 dage. - Velbekomme.